Toshiba Estia

Der findes grundlæggende tre typer varmepumper, nemlig luft-til-luft varmepumpen, luft-til-vand varmepumpen og jord-til-vand varmepumpen. Den første er billigst og nemmest at installere, hvorfor det er et populært valg blandt mange af dem, der ønsker et grønnere alternativ eller supplement til deres nuværende opvarmningsmetode. Dog er det begrænset, hvor meget luft-til-luft varmepumpen kan yde, og her kommer luft-til-vand varmepumpen ind i billedet. Den fungerer meget på samme måde som luft-til-luft varmepumpen, men den har flere kræfter at trække på, og kan derved opvarme større huse med flere kvadratmeter. Leder du efter en luft-til-vand varmepumpe, kan du med fordel se nærmere på Toshiba Estia pumpen, der har den højeste COP-værdi på markedet.

Høj effektivitet med luft-til-vand

Når det kommer til effektive luft-til-vand varmepumper, er Toshiba Estia et af de bedste bud på markedet. Den har den højeste COP værdi på markedet, der ligger på 4,77, hvilket betyder, at du med denne pumpe får mere for pengene end med andre. Det kan også være med til t reducere den tid, det tager for varmepumpen at tjene sig selv ind igen. Fordelen ved en luft-til-vand varmepumpe er desuden, at den ikke kun varmer luften op, men også varmer vand op, der kan bruges i radiatorer og gulvvarme. En luft-til-vand varmepumpe giver altså god og behagelig varme i helårshuse, hvor der er brug for flere kræfter, end hvad en luft-til-luft varmepumpe kan tilbyde.

Vælg den rigtige størrelse

Varmepumpen Estia fra Toshiba kommer i 3 udgaver, nemlig med 8 kW, 11 kW og 14 kW. Modellen HWS 803 H-E med 8 kW egner sig til huse, der er op til 160 m2. Modellen i midten HWS 1103 H8-E kan opvarme huse på op til 220 m2, mens model HWS 1402 H8-E giver mulighed for opvarmning af huse på op til 280 m2. Det er vigtigt, at man finder frem til den rette størrelse, da en overdimensionering af anlægget kan ende i et dumt energitab.

Skriv en kommentar