Panasonic VZ9SKE

Måske kender du bedst Panasonic for deres mobiltelefoner og fjernsyn, men også på varmepumpemarked er de blandt de absolut førende. Denne position bekræfter de med deres VZ9SKE varmepumpe, som er deres topmodel. Inden for luft til luft varmepumper, som primært egner sig til sommerhuse og mindre helårshuse, er denne model en sværvægter, der med sin kraftige luftstrøm ikke har problemer med at opvarme huse på op til 150 m2. Samtidig er der ikke gået på kompromis med hverken ydelsen, energibesparelsen eller de smarte funktioner. Derfor er netop denne model fra Panasonic et godt valg for dem, der ønsker sig en luft til luft varmepumpe i højeste klasse.

En varmepumpe med en utrolig styrke

Mange har en opfattelse af, at vedvarende energi ikke giver den samme styrke eller effektivitet som de mere traditionelle og konservative løsninger. Dette bliver modbevist af VZ9SKE modellen fra Panasonic. Først og fremmest har den en energimærkning på A+++, hvilket betyder, at varmepumpen hører til blandt de mest energieffektive. Dette skyldes blandt andet den smarte varmelagringsteknologi Heatcharge, der er unik for Panasonic, og som lagrer overskydende varme fra kompressoren og genanvender den, når luften skal varmes op. Derudover har varmepumpen en utrolig høj SCOP værdi på 6,2, hvilket i praksis betyder, at varmepumpen leverer 6,2 gange mere energi, end den forbruger. Det er altså en løsning, hvor du får utrolig meget god og grøn varme for dine penge. Dette vil være at spore på varmeregningen, hvor en varmepumpe som denne vil sørge for store besparelser, der virkelig kan mærkes. Derfor er der også tale om en investering, som hurtigt tjener sig ind igen, på trods af at varmepumpen koster lidt i anskaffelse og installation. Hvis du vil gøre en investering, ikke blot for din egen økonomis skyld, men også for klimaets, så er VZ9SKE varmepumpen et oplagt valg at overveje.

Mange smarte funktioner

Som sagt er denne model en helt i topklassen, hvilket også afspejles i de mange smarte funktioner og det udstyr, pumpen har. Først og fremmest findes der i pumpen et effektivt nano-filter, der sørger for at rense luften, samtidig med at den bliver opvarmet. Faktisk er filteret så effektivt, at det fjerner 99% af alle uønskede partikler i luften, heriblandt svampesporer, pollen, bakterier og støv. Ved at installere en varmepumpe i dit hjem, får du ikke alene god varme, men også et forbedret indeklima, hvilket vil øge sundheden hos alle familiens medlemmer. Varmepumpen har desuden en smart sollyssensor, der registrerer, hvor meget sol, der kommer ind i et givent rum. Det giver sig selv, at sollys giver ekstra varme, og varmepumpen regulerer derfor sit arbejde efter mængden af sollys. Sidst men ikke mindst giver VZ9SKE varmepumpen mulighed for fjernstyring via internettet eller en dertil udviklet app på Android- og IOS-telefoner. Det er virkelig smart, hvis du er hjemmefra i længere tid og gerne vil have et givent rum eller hele huset behageligt opvarmet, inden du kommer hjem. På den måde sørger VZ9SKE fra Panasonic ikke blot for at give dig god og behagelig varme til en billig pris, men den giver dig også en masse bekvemme fordele med i købet, der gør, at denne pumpe er et af de bedste valg på markedet.

Panasonic VZ9SKE
2.8 (55%) 4 votes

Skriv en kommentar