Fujitsu Nordica LT 09/12

Det japanske Fujitsu er en af de producenter, der virkelig er store på markedet for varmepumper. En del af det skyldes den høje kvalitet og nytænkning, der kendetegner deres varmepumper. Mange af deres mest populære varmepumper findes i Nordica-serien, der er specielt udviklet til at imødekomme de udfordringer, som det kølige nordiske klima kan medføre. I serien findes Fujitsu Nordica LT med to modeller, hvor stilrent design går hånd i hånd med en høj ydelse året rundt. Dette er en god allround varmepumpe, der samtidig kommer med en række smarte funktioner, der sørger for at sætte brugerens komfort i højsædet.

Det rigtige valg til sommerhuset

Luft til luft varmepumper som LT 09/12 er især velegnede som centrale varmekilder i sommerhuse. Denne model er et godt valg til sommerhuset, da den sørger for at levere god og behagelig varme, ligesom den kan bruges som aircondition på varme sommerdage. Den er meget diskret i designet, hvilket gør, at man ikke vil lægge så meget mærke til den. Det er vigtigt, da den ofte skal placeres i et af husets centrale rum. Samtidig har modellen en smart funktion, hvor man kan sætte den til at holde temperaturen i sommerhuset på 10°C konstant, så man slipper for at udsætte sit sommerhus for frost gennem vintermånederne. Hvis du leder efter en god varmepumpe til sommerhuset, er denne model fra Fujitsu altså et oplagt valg.

Et utal af smarte funktioner

LT serien vinder især på sit design, og den har også vundet tre internationale designpriser. Dog er design ikke alt, og varmepumpen er også blevet populær på sine mange smarte funktioner. Blandt andet har den en energisparende bevægelsessensor, der sørger for at skrue en smule ned for effekten, når der ikke opholder sig mennesker i det pågældende rum. Det giver et mere behageligt indeklima og yderligere besparelser på varmeregningen. Varmepumpen kan desuden styres fra en smartphone ved hjælp af en app, hvilket igen er en genial ting, hvis den sidder i sommerhus. Så kan du justere på effekten hjemmefra, så du kommer op til et lækkert varmt sommerhus.

Specifikationer

Der er som sagt to modeller i serien, hvor 09-modellen har en varmekapacitet på 5,4 kW, mens 12-modellens ligger på 6,5 kW. Begge er energimærket A++ og en SCOP-værdi på 4,6. Begge har 10°C varmefunktionen, der velegner sig til sommerhuse, ligesom begge modeller kan arbejde med udendørs temperaturer på ned til -25°C.

Skriv en kommentar