Fujitsu Nordica 09LZ HighEnd

Fujitsu Nordica 09LZ HighEnd

Japanske Fujitsu er med deres Nordica-serie hurtigt blevet et populært valg blandt danskerne, der ønsker en central varmekilde til sommerhuset eller en supplerende varmekilde til helårshuset. Som navnet antyder, er denne serie udviklet specielt til det kølige nordiske klima og det pres, det kan lægge på en varmepumpe. I serien findes blandt andet modellen Fujitsu Nordica 09LZ HighEnd, der virkelig ligger højt inden for både komfort og ydelser. LZ HighEnd blev i 2016 fundet som den mest energibesparende varmepumpe ved en uvildig test i Sverige. Denne varmepumpe er altså et godt valg til dig, der ønsker at opnå store besparelser på varmeregningen og samtidig ikke vil gå på kompromis med komforten og udvalget af smarte funktioner.

Et økonomisk valg

Fujitsu Nordica 09LZ HighEnd er et godt valg for dem, der ønsker sig store besparelser på varmeregningen. Varmepumpen er ligesom de andre modeller i serien konstrueret på inverter-teknologi, så kompressoren automatisk tilpasser ydelsen efter det aktuelle behov. Modellen har nemlig markedets højeste SCO-værdi for varmepumper i den klasse. Desuden har den en række energibesparende funktioner, der gør besparelser endnu større. Eksempelvis er der i varmepumpen indbygget en sensor, der registrerer, om der er mennesker i rummet, og som sørger for at skrue ned for effekten, hvis det er ikke er.

Flot design og smarte funktioner

Er du en af dem, der går op i designet på din varmepumpe, er LZ HighEnd også et oplagt valg, da den har vundet flere designpriser for sit stilrene ydre og diskrete udseende. Med denne varmepumpe får du desuden en række smarte funktioner, der maksimerer komforten. Eksempelvis benytter pumpen sig af dobbelt-swing-teknologi, hvilket i praksis betyder, at den fordeler varmen i rummet, så man opnår en mere behagelig varme. Varmepumpen har desuden den eftertragtede 10-graders funktion, hvor man kan sætte den til at holde temperaturen konstant på 10 grader, hvilket er en god ting i sommerhuse, der ikke skal fryse til. Sidst men ikke mindst kan man midlertidigt skrue ned for støjen fra varmepumpens udedel, så man selv og naboerne ikke bliver forstyrret af støjgener om natten.

Specifikationer

Varmepumpen har energimærket A+++. Afhængigt af modellen har den en varmekapacitet på 3,2 kW eller 4,0 kW og SCOP-værdier på henholdsvis 5,31 og 4,93, hvilket altså er klassens højeste. Modellen er som sagt tilpasset det nordiske klima, hvilket betyder, at den holder fuld nominel kapacitet ved en udetemperatur på ned til -15°C og stabil varmedrift med temperaturer ned til -25°C.

Fujitsu Nordica 09LZ HighEnd
4.2 (83.4%) 47 vote[s]

Skriv en kommentar