Alt du skal vide om jordvarme

Inden man vælger at få et jordvarmeanlæg hjemme hos sig selv, så er det en meget fornuftig ide at sætte sig ned og lære lidt mere om, hvad det egentlig indebærer, og hvordan det fungerer. Det kan du bliver klogere på herunder.

Hvad betyder jordvarme?

Kort sagt er det en form for opvarmning, du kan installere i dit hus, som sikrer, at du har varme og vand i hjemmet. Med jordvarme benytter man jordens varmeenergi, hvilket foregår med et jordvarmeanlæg.

Hvor kommer jordvarme fra?

Jordvarme består af et kredsløb af jordvarmeslanger, der ligger i et system under jorden – det er dette kredsløb, der giver varme til huset.

Hvordan distribueres jordvarme?

I det jordvarmeanlæg, man installerer, hvis man gerne vil have jordvarme, pumper der løbende væske rundt i jordvarmeslangerne, som opvarmes af den lagrede energi i jorden. I varmepumpeunitten, som ligeledes er en del af systemet, bliver væsken sat under tryk og den energi, der er oplagret i væsken, bliver “trukket” ud og distribueres dermed til varmtvandsbeholderen i huset.

Hvilke former for jordvarmeanlæg er der?

Der er lodrette og vandrette jordvarmeanlæg. Med det vandrette anlæg ligger slangerne omkring en meter dybt og er spredt ud over haven hele haven – det kræver altså en større have. Hvis man ikke vil bruge haveplads på anlægget, er det muligt med lodret jordvarme, som er, at der bores et dybt, lodret hul, hvor slangen så placeres.

Kan alle få jordvarme?

Der er forskellige faktorer, der spiller ind. Hvis din grund ikke er stor nok, er det netop ikke muligt med vandret jordvarme. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det udelukker muligheden – her kan du netop overveje at få installeret lodret jordvarme.

Kan jeg selv opsætte et jordvarmeanlæg?

Kort og godt: Nej, det kan du ikke. Du skal bruge en VVS’er eller et varmepumpefirma, der installerer jordvarmeanlæg, da du kun med professionel hjælp kan være sikker på, at slangerne ligger rigtigt, og at varmepumpen desuden bliver installeret korrekt.

Hvor lang levetid har et jordvarmeanlæg?

Hvis jordvarmeanlægget bliver lavet i dag, forventes det at selve varmepumpen har en levetid på cirka 25 år. Jordvarmeslangerne holder dog i del længere år, omkring 50-100 år og vil derfor også være i stand til at være en del af flere forskellige jordvarmeanlæg.

Hvor stort er et jordvarmeanlæg?

Det kommer an på, hvor stor din bolig er. Hovedreglen er, at man cirka skal bruge dobbelt så meget jordvarmeslange, som størrelsen af huset er – altså gerne en have, der også cirka er dobbelt så stor som huset.

Hvor stor skal jordvarmepumpen være?

Størrelsen på huset har igen indflydelse på, hvor stor jordvarmepumpen skal være, og hvor godt dit hus er isoleret. Et godt isoleret hus kræver en mindre størrelse jordvarmepumpe.

Hvor meget kan det opvarme?

Jordvarme kan opvarme hele huset, hvis man vælger den rigtige størrelse.

Fordele ved jordvarme

  • En miljørigtig opvarmningsform
  • Skal ikke vedligeholdes meget
  • Husets værdi kan stige
  • En billig energiform i længden

Ulemper ved jordvarme

  • Det er dyrt at installere jordvarmeanlæg – omkring 100.000-200.000 kroner
  • Nedgravningen af jordvarmeslanger kræver et meget stort udeareal

Skriv en kommentar